Naadsensbrød er en novelle som Henrik Pontoppidan har
skrevet.
Novellen handler om at hovedpersonen som er Stine Bødkers
skal på fattighuset, hun er blevet tvunget til at bo på fattighuset, fordi hun
ikke kan arbejde længere efter hun har skadet sin hånd i høsten. Stinebegynder
at drikke efter hendes skade, hvor hun ikke længere kan passe børnene og hendes
mand er død. Fattighuset beskrives ligesom et fængsel, hvor inspektøren
straffer dem som ikke føler dagsordningen. De fattige lever i umenneskelige
forhold, hvor fattighuset beskrives som en mønsteranstalt.
Henrik Pontoppidan bruger meget ironi i sin novelle
naadensbrød, han beskriver fattighuset som et godt sted, her beskriver han også
inspektørens middag med ”han spiser bøf, mens fattiglemmerne må nøjes med
vælling” .
Eksempler på hvor vi ser ironi:
Side 2 linje 46-48 ”Til middag er det vælling og en sild,
eller grøn søbekaal med roer og kartofler, samt duften af inspektørens bøf.”
De 3 k’er:
Hvis man vil sige de
3 k'er, som er kirke, klasse og køn i sammenhæng med teksten naadsensbrød, så
er det:
Kirke - kirke + fængsel, her er fattighuset som et fængsel
for de fattige.
Klasse - lemmerne vs. Inspektøren fogeden provsten, man ser
på to forskellige slags mennesker, hvor de fattige ses som arbejdsdyr, da de
skal tjene for føden og de arbejder under inspektøren, som bestemmer over dem.
Køn - Stine har ingen muligheder, Stine har ingenting og
skulle have sagt, når man ikke kan tjene for føden i samfundet, så må man ind i
fattighuset og tjene for inspektøren for at overleve.
Hvordan ville den
været skrevet i romantikken?
Fattighuset ville været et godt sted, hvor folk tog sig af
hinanden og det hele ville have en lykkelig slutning i stedet for man straffer
folk og de rige bestemmer, så bestemmer folket sammen her. Man bruger ikke ironi i teksterne i
romantikken, her sætter man ikke folk op mod hinanden som inspektøren vs. De
fattige, men man har et godt samfund og det er nemmere at forstå teksterne.
Samfundet i romantikken ville høre på de fattige i stedet for at sætte dem
under debat.
Henrik pontoppidan
skriver i stilen kritisk realisme, hvor et godt eksempel er hans tekst
Naadsensbrød. Teksten handler om Stine Bødkers, som er en fattig og gammel
kvinde, som bliver tvunget på fattiggården, fordi hun ikke kan klare sig selv.
Henrik Pontoppidan gør det meget tydeligt i teksten med hvor dårligt de fattige
har det med at få tynd grød som mad og hårdt arbejde. Henrik Pontoppidan sætter
spørgsmål over samfundets behandling af de fattige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar