Argumentation - begrebsafklaring

Begrebsafklaring.

Lav nedenstående begrebsafklaring på baggrund af den læste lektie – kap. 5 i Det sproglige i Dansk.

Hvad betyder ordet: Argumentation?

 kommunikation sker mellem en modtager og en

 Argumentation handler om at argumentere for en holdning, at overbevise nogen om noget.

Når man analyserer et argument, kan man inddele det i følgende hovedelementer:

• Påstand (P) – det, som man ønsker at overbevise nogen om. Eksempel: “Der bør ikke være undervisning efter kl. 15.00″.
• Belæg (B) – begrundelsen for at påstanden er sandsynlig. Eksempel: “fordi elevernes koncentration falder i løbet af dagen”.
• Hjemmel (H) – den bagvedliggende regel, der gør, at man kan godtage argumentet. Hjemmel er ofte ikke direkte tilstede.

Eksempel: “Det er ikke fornuftigt at afholde undervisning, hvis modtagerne ikke kan koncentrere sig”.

 Hvad er en påstand?

Giv et eksempel på en påstand?

Påstanden er kernen i argumentationen, det er her man prøver at få modtageren til at tilslutte afsenderens holdning. Det er også her, man kan komme med sin holdning, hvis man blot har sit belæg på plads. 

Påstand: Man må ikke sidde to på en scooter.

Belæg: Det står i færdselsloven.

Hjemmel: Den der ikke overholder færdselsloven, risikere at få en bøde.

Hvad er et postulat?

Påstand uden egentlige bagvedliggende beviser

Dette er det modsatte af en påstand, fordi her kan du ikke bevise din påstand.

 Hvad er et belæg?

Giv eksempler på belæg?

Belæg er det grundlag eller den viden som påstanden bygger på. Altså for at man skal kunne komme med sin påstand, er man nødt til at have belæg for den givne påstand. Belægget begrunder påstanden. Påstandens og belæggets rækkefølge er underordnet, dvs. det er lige meget, hvad der kommer først

Påstand: Man må ikke sidde to på en scooter.

Belæg: Det står i færdselsloven.

Hjemmel: Den der ikke overholder færdselsloven, risikere at få en bøde.

Hvad er et autoritetsargument?

Argumentet bygger på, at afsender henviser til andre som et belæg for, at påstanden er sand.

Man bruger en autoritet til at forstærke et argument. Det handler mere om hvem der siger det.

Hvornår bruges autoritetsargumenter og kan du give eksempler på autoritetsargumenter i din hverdag?

I praktisk kommunikation er det ikke blot argumentets logiske opbygning der afgør om argumentet vinder tilslutning. Det handler ikke kun om hvad man siger, og hvordan man siger det, men i meget høj grad om hvem der siger det. Argumenttyper kan du finde i argumentation i sms'er, journalistiske artikler, kronikker, daglig tale, reklamer etc..

 Hvad er et ordvalgsargument?

her udnyttes at ord har både en denotation og en konnotation. Man udnytter ordenes ladninger for at gavne ens sag. Fx hvis man er imod kriminalpræventivt arbejde kan man kalde det ’blødsødne pædagogers projekter’, ordene får her en negativ nedladende betydning. (virker som en del af ens argumentation, selvom det ikke er logisk eller faktuelt underbygget). Man kan argumentere helt uden påstand og belæg.

Hvornår bruges ordvalgsargumenter?

Ordvalgsargumenter i en tekst appellerer til vores følelser (patos) og nærmer sig i de værste tilfælde ren manipulation.

Hvad betyder denotation?

Denotation betyder grundbetydning. - positivt ord.

Denotation er så i stedet det ordet betyder i sig selv. Bil, kassen, auto, dytten betyder omtrent det samme. Vi beskriver et transportmiddel (bilen)

Hvad betyder konnotation?

Betyder modsætninger. - negativt ord.

Konnotation er ordets "værdi" udover hvad det betyder i sig selv. Bil, 'kassen', auto'et, dytten har eksempelvis forskellige konnotationer.

 Forklar følgende begreber:

Generalisering

Bruges ofte som en slags autoritetsargument. Belægget er, at når noget gælder i et tilfælde gælder det altid.

Generaliseringer bruges ofte om befolkningsgrupper (etniske grupper, subkulturer osv.). Er én indvandrer kriminel, er alle. Generaliseringerne holder ikke altid.

Gendrivelse

• at gendrive vil sige at argumentere imod
• ved at argumentere imod sit eget argument kan man vise modtageren, at man er nuanceret og godt ved, at der kan være relevante indvendinger imod hovedpåstanden
• virker tillidsskabende og dermed autoritetsopbyggende
• man svækker sin egen påstand for at få flere til at tilslutte sig den

Argumentmarkører

• småord, der markerer, at der er tale om et argument
• belægget vil ofte blive udstyret med fx derfor, fordi, altså og så

Manipulation:

En relation mellem afsender og modtager, hvor afsender forudsætter noget som modtager ikke kan tilslutte sig. Måden man udformer et argument på kan tvinge den faktiske modtager ind i en idealmodtagerrolle mod sin vilje. Der er tale om manipulation.

Eksempel på manipulation ved brug af falske forudsætninger: ”er du holdt op med at banke din kone?”, det forudsættes at modtageren ofte banker sin kone. Spørgsmålet kan kun besvares ved at træde ind i denne rolle mod sin egen vilje.

Forklar følgende med dine egne ord:

Logos	Logos handler om at overbevise publikum vha. en saglig og rationel argumentation. På den måde appellerer afsender til tilhørerens fornuft, intellekt og dermed personens evne til at indse rigtigheden af det givne synspunkt eller budskab. Denne appelform bygger på alle former for fakta, statistikker og tal, dvs. ting som kan måles, vejes og bevises. En stærk logos-appel kan ligeledes opnås ved at anvende et neutralt og objektivt sprog og en klar og saglig form for argumentation. Logos-appeller er ofte kendetegnede ved udtryk, der betoner den logiske sammenhæng i teksten: ”eftersom”, ”fordi”, ”derfor”, ”det vil sige”, ”på grund af” osv.  Svagheden ved at benytte sig af logos-appeller er, at en tale eller tekst let kan komme til at virke kedelig og tung, hvis den udelukkende bygger på facts og statistikker.
Pathos	Patos er den appelform, som henvender sig til tilhørerens følelser her og nu. Når afsenderen af en tekst benytter sig af patos, forsøger han altså at vække fx glæde, ophidselse, frygt, medlidenhed eller vrede hos modtageren for på den måde at overbevise hende om sit synspunkt. En stærk patosappel skabes ofte vha. et værdiladet ordvalg, et levende sprog, humor, ironi eller detaljerede beskrivelser, som taler til publikums følelser. Ofte virker det også godt at flette en personlig historie ind i sin tekst eller tale, fordi det konkrete og personlige taler mere til vores følelser end det abstrakte og generelle. Målet er at aktivere publikums fantasi og skabe levende og overbevisende billeder inde i deres hoveder.
Ethos	Etos som appelform handler om den overbevisning af publikum, som skabes i kraft af afsenderens troværdighed. Hvis tilhøreren har tillid til afsenderen, er hun mere tilbøjelig til at give ham ret i hans synspunkter og budskaber. Ethos er altså en appel til, at modtageren får tillid til afsenderen og afsenderens synspunkter. Afsenderen kan overordnet set opbygge sin troværdighed på tre måder: Ved at vise, at han er et vidende og intelligent menneske (det kaldte Aristoteles phronesis) Ved at vise, at han har en god moralsk karakter, dvs. at han er et godt menneske (areté) Ved at vise sin velvilje og komme sit publikum i møde i teksten eller talen (eunoia) Man kan også styrke sit etos ved at henvise til andre troværdige kilder, fx eksperter eller kendte mennesker. På den måde "låner” man af den andens troværdighed ved at vise, at man har de samme holdninger.

Etik: Peter Kemp

Etik: Peter Kemp

Hvorfor mener Peter Kemp, at vi har behov for en teknologi-etik?

Peter Kemp mener at vi har brug for en teknologi-etik, fordi at den teknologiske udvikling skaber nogle problemstillinger, som den traditionelle etik ikke kan løse. Den traditionelle etik er en nærhedsetik som er en etik der forudsætter nærhed i tid og sted mellem de implicerende mennesker. Etiske overvejelser overvejelser handler om hvordan vi skal behandle de mennesker, som tidsligt såvel som rumligt er inden for rækkevidde. Vi vil gerne komme i kontakt med dem skriftligt og mundtligt. Men den teknologiske udvikling giver os mulighed for at påvirke livet for andre mennesker, som lever på afstand af os i tid og rum (andre verdensdele og fremtidige generationer) 

Teknologi har følgende krav:

1. Kritisk sans for naturens sårbarhed over for tekniske indgreb.
2. Viden og da viden aldrig vil blive fuldkommen: indrømmelse af uvidenhed.
3. Indlemmelse af naturen som en selvstændig moralsk genstand.

Hvad er forskellen mellem en nærhedsetik og en afstandsetik?

Nærhedsteknikken bliver suppleret med afstandsteknikken der hvor virkeligheden kræver afstandsetiske overvejelser.

En udviklet afstandsetik må dog låne erfaringer fra det nære miljø, da vi ikke kan spørge de kommende generationer og det er i vores erfaringer begrundelser vi har etikken. 

Hvad siger Hans Jonas med sit kategoriske imperativ?

”du skal handle således, at din handlings virkninger ikke bliver en hindring for fuldt og ægte menneskeligt liv fremover”

Gør rede for Kemps begreb om ”det uerstattelige”.

Vi skal værne om det uerstattelige, som fx at det andet menneske. Dette lægger sig op til kants praktiske imperativ, hvor det hedder at vi altid skal behandle mennesket som et mål i sig selv. Men også værker, arkiver og sproglige egenarter er uerstattelige . de udgør vores kollektive hukommelse. 

I teksten ved det uerstattelige: Ved forståelsen af det uerstattelige tager vi fx tabet af et andet menneske som et uerstattelige fordi du kan ikke få det samme igen. Uerstatteligheden bliver her den øverste etiske norm også fx værker, arkiver og sproglige egenarter er uerstattelige. Fordi det udgør vores kollektive hukommelse. Faktisk er naturen også uerstattelig. Så vi siger at det uerstattelige er mennesket, menneskehedes kulturprodukter og naturen. 

Hvad kan vi ifølge Kemp bruge Aristoteles’ gyldne middelvej til i dag?

Vi afslutter introduktionen med Kemps teknologi-etik med at følgende to forhold:

• Det første har det uerstattelige sin egen status og det kan ikke indgå i en nytteberegning. Kemp står nærmere Kant end Bentham. Det uerstattelige henter sin egen moralske værdi, herved er et tab, det der gør det uerstatteligt mere fattigere.
• For det andet har Kemp ikke glemt Aristoteles etik. Uoverskueligheden i teknologien kan friste til at vælge en enten eller holdning. Vi skal bruge Aristodes rette midte, hvor vi hele tiden søger at finde det svære balancepunkt mellem ekstremerne. Aristoteles indså at indsigt, viden og dømmekraft er afgørende forudsætninger for at træffe de bedste valg og det er ikke anderledes, når vi taler om teknologi-etik.   

Mytologisk versus rationel naturforståelse

Opgave om mytologisk versus rationel naturforståelse

I denne opgave skal I prøve at afdække det skifte i tænkemåde, som viser overgangen fra mythos til logos. På baggrund af det udleverede materiale skal I finde forklaringer på verdens skabelse, forskellige naturfænomener, og hvem der hersker over hvilke områder af naturen, og dernæst skrive den antikke mytologiske forklaring ned. Bagefter skal I med jeres rationelle naturforståelse (videnskabelige viden) forklare det samme. …….. Er lynet Zeus eller ?????

Naturfænomener og hersker over naturen	Den mytologiske forklaring	Jeres forklaring
Zeus, hersker over lynet, vejret.	Zeus - når det tordner er det Zeus lynkilde	Hvordan er lynet i dag? Kommer fra himlen. Lyn er kraftige elektriske udladninger mellem ladede områder i Jordens atmosfære. De opstår som følge af en massiv spændingsforskel mellem toppen og bunden af en tordensky og den derpå følgende ionisering af luftens molekyler. Udover at være et imponerende skue, er lyn naturens måde at udligne spændingsforskellen i de ladede regioner.
Hersker over underverden (døden).	Hades - når man dør og er uartig kommer man ned til hades	Hvordan foregår døden? Man kommer ned i jorden og forrådner.
Jordskælv - hersker over havet.	Paseidon - når der kommer jordskælv, så er det Paseidon som banker hans trefork ned i jorden	Hvordan er jordskælv i dag? Jordpladerne rykker sig sammen.
Jorden	Gaia er jorden	Jorden i dag er den vi lever på.
Landbrug	Demeter, søster til Zeus, guden for landbrug	Korn/landbrug modtager solenergi, som så skaber fotosyntese og så vokser de af sig selv.
Kærlighed	Afrodite - guden over kærlighed, hendes søn er gud for elskov.	Kærlighed er en reaktion som sker mellem to mennesker.
Kunst, musik og poesi	Apollon er guden over Kunst, musik og poesi	Det er en naturlig ting som er imellem de fleste mennesker.

Kronik: De digitale indfødte i dag

Kronik: De digitale indfødte i dag

Avisen Weekendavisen 25/5-2015.

Af Birgit Bloch Petersen, 19 år, studerende

Mange undersøgelser viser at vi alle i dag er digitale indfødte, men hvordan er det endelig? er vi virkelig så afhængige af teknologiske apparater at vi helt glemmer at være sociale på den gammeldags måde eller er vi afhængige af at sidde foran computeren eller smartphonen?

Figur 1 Børn og unge er i dag afhængige af teknologiske apparater som smartphones eller computere og det skader deres samvær

Unge er i dag travlt optaget af smartphones og computere at de helt glemmer at være sociale på den gammeldags måde, hvor man er udenfor eller bare laver andet end at sidde med noget teknologisk i hånde.

I en artikel i weekendavisen d. 21 november 2014 ”Myten om de digitale indfødte” mener Cecilie Cronwald at vi i dag er for afhængige af teknologiske apparater, men vi mangler viden omkring det, fordi hvis vi bliver sat foran en computer så ved vi ikke

hvad vi skal søge på. En undersøgelse, som er beskrevet i avisen omhander at der var mange børn som blev delt op i to og skulle lave hevr sin opgave, her var det fx at sætte

en simpel hjemmeside sammen eller planlægge en skoleudflugt her vidste eleverne ikke hvad de skulle søge på for at finde frem til noget. Her bliver løsningen kun at man inddeler dem i 4 forskellige niveauer som hedder de mindre gode, de middelgode, de dygtige, de meget dygtige. Det er simpelhen ikke iorden at inddele personer i niveauer bare fordi man kan finde ud af at søge på nettet, derfor skal vi gøre noget ved det.  

Vi bliver nød til at tage ansvar for hvad vi bruger vores smartphones eller computere til, hvis vi ser på dagens danmark så er der virkelig mange børn fra folkeskolen af som har smartphones eller computere, hvor man tænker at de ved ikke engang hvordan man bruger mobilen, andet  end hvis man skal ringe eller sende en sms, men hvorfor er det at vi skal have det allerede i den alder. Vores børn lære ikke at vokse op på den gammeldags måde, men med at de skal være omringet af teknologi hele tiden, det er ikke sundt for dem.  Som jeg har læst i en artikel fra Politiken som hedder ” Unge har mistet kontrollen over deres smarte telefoner” her får vi af vide at unge mennesker selv bemærker problemet og her har en elev selv valgt at gøre noget ved det, da det påvirker hans socialitet, her synes jeg vi skal gribe fat i det han siger med at slette vores apps som påvirker os og gå over i at være sociale med vores venner ellers ender vi til sidst med ikke at have nogle venner, vi glemmer faktisk helt at være sociale.

Andre problemer som er med smartphones eller computere er at det stresser os, vi skal hele tiden se om der er sket noget på facebook eller om folk har liket noget på Intagram, det går ind og påvirker os og derfor skal man sørge for at man ikke bliver afhængig af de sociale medier som facebook, Instagram, Snapchat og mange andre. Det man kan gøre for at hjælpe sig selv er at holde mobilen slukket i nogle timer eller have en dag uden din mobil, man kan altid hjælpe sig selv af med sin afhængighed.

Skolen er en stor del af børnenes hverdag og det er her de lære at bruge de forskellige ting på computeren, da computeren er en del af skolens undervisning. Skolerne tænker ikke over de konsekvenser som kan komme af at lære børn computeren, her ville det være bedre med de kridttavler som man havde i gammeldage fordi her er elverne mere koncentrert og de følger med i undervisningen.   

Jeg har læst i en artikel fra Information  som hedder ”digitale elver er knap så indfødte” her mener Jeppe Bundsgaard at danske elever er gode til at bruge computeren, det vi mangler er information om hvad vi skal søge  på den. Her  kan vi komme ind på den første artikel omkring ”myten om de digitale indfødte” som handler lidt om det samme, men de bliver sat op i forskellige nivauer og her viser en international undersøgelse at skolerne bruger computerne til at lære eleverne at bruge den, men er det virkelig sådan? Eleverne kan ikke selv bedømme om det er godt eller dårligt fordi de er travlt optaget af at bruge computeren, det er ikke her de skal tænke over konsekvenserne, men højere oppe i klasserne. Når man kommer til en 8 klasse, så kan man se en forandring, her har eleverne allerede en langt højere viden omkring computere end hvad de havde i 4 klasse. Min pointe med det er at eleverne bliver for kloge til at bruge computeren iforhold til at lære at søge på den, her skal de have undervisning i, at hvis læren siger et ord, hvad tænker eleverne så på.  

Unge kan godt lære at være sociale de skal bare selv have lyst til det og så undgå deres hverdagsvaner, men børn kan ikke bare sige at de ikke har lyst til det, her er det de voksne som skal tænke sig om før de giver deres barn en telefon eller computer, her kan vi stoppe  det digitale indfødte med at hjælpe hinanden og lade være med at give børn det nye moderne teknologi, men i stedet få dem udenfor så de kan lege med deres venner, det er sådan man bliver mest social i dag, man skal bare undgå afhængigheden af teknologi.  Der vil altid være nogen som kommer bedre ud af det og der vil også være nogen som kan håndtere teknolgi og socialt samvær, men så er der også dem som bare ikke kan håndtere det,  vi skal hjælpe hinanden i stedet for at være egoistiske og kun tænke på os selv og det ny moderne teknologi.  Dette er ikke et nyt emne for samfundet, det har været der siden de gammeldags ting blev til nye moderne teknologiske ting, siden da har det været et problem, som vi alle sammen bare skal igennem og vælge imellem hvilken vej vi vil gå, vi kan ikke gøre dette alene, her har vi familie og venner til at hjælpe os igennem de sociale ting. 

Metatekst:

Jeg skal skrive en kronik som omhandler om digitale indfødte. Her har vi fået 3 tekster, hvor vi skulle inddrage dem i vores kronik og finde en fjerde selv som også skal inddrages i min kronik. 

Jeg har valgt at skrive min kronik Jyllands-posten, da min målgruppe er vores livsstil og den måde vi er på, her handler det omkring vores handling og hvordan vi bruger hverdagen foran the teknologiske og da jyllands-posten er et blad som mange læser, så vil budskabet kommer længere ud, her vil det være godt for folk at vi hvordan vi har det i Danmark. Min målgruppe har jeg valgt ud fra mit tema som er digitale indfødte, her handler det omkring hvordi folk i folkeskoler og op efter lære at håndtere en computer. Mit layout har jeg valgt ud fra at det er en avis, så det står som en artikel, her har jeg sat avisens navn og dato efter overskriften da det viser den dag som avisen bliver udgivet og hvilken generation vi forholder os til i kronikken, som er vigtigt for læserne. Det er vigtigt for læseren at de ved hvilken situration som skribenten sidder i, her ville det være godt at skrive sin alder og hvad eller hvilket arbejde man har, så læseren kan sætte sig ind i personens sted. Min kronik er skrevet med lidt dårlig stemning, da læserne skal vide at det er alvorligt og en seriøst kronik, vi skal have gjort noget ved siturationen i stedet for at sætte folk i forskellige niaveuer.

Jeg vælger at lade min argumentation bygge på logos og etos, fordi jeg bruger eksempler som sker her og nu som foreksempel bruger jeg andre artikler som henvender sig til virkeligheden og hvordan siturationen ser ud i dag. Min afsender i kronikken er mig selv, hvor jeg kommer ud med budskabet at folk er meget afhængige af teknologiske apparater, men der er forskel på at bruge det til skolerelaterende ting eller bare spil og hygge. Her vil min modtager være folk som læser Jyllandsposten og det er voksne menner, hvor de skal forstå siturationen med deres børn. Jeg bruger meget ordet ”vi” og det gør jeg fordi jeg henviser til fællesskabet, fordi min kronik handler om at vi skal stå sammen og gøre noget ved siturationen, så vi ikke bliver så aghængige og asociale.

Min påstand i kronikken er at vi skal gøre noget ved de digitale indfødte, vi skal stoppe afhængigheden af mobiltelefonerne. Mit belæg er at unge bliver asociale og bliver delt op i kalogorier efter hvordan de tænker, unge kan ikke gøre for, at de enten vokser op med teknologien eller på den gammeldags måde med venner omkring sig. Jeg vil bruge artikler til at henvende mig til omverdnen, så jeg får lidt viden omkring hvordan andre tænker og om problemet overhoved er et problem, her bruger jeg undersøgelser og artiklerne til at finde et resultat. 

Jeg slutter min kronik af med at sige at de digitale indfødte skal have hjælp, her skal det forstås at vi er et samfund som skal hjælpe hinanden her indegår mobning for eksempel, hvis man er en ”outsider”, så er man også en der er ensom og ikke kan være med i gruppen, man skal ikke være asocial og heller ikke afhængig af ens smartphone eller computer, så man skal lære at være social og den eneste måde man kan gøre det på er at snakke med nogle mennesker. Jeg slutter af med at læseren skal have en ide om hvordan man kan sørge for at sit barn ikke bliver afhængig og man skulle gerne tænke at ens familie er der til at hjælpe en. Jeg har ikke fundet et bestemt resultat til problemet og derfor skulle man gerne tænke lidt selv omkring om problemet overhoved er et problem, jeg er kommet med nogle forslag som kan stoppe men ikke det endelige resultat.

Links som jeg har brugt:

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE2493749/unge-har-mistet-kontrollen-over-deres-smarte-telefoner/ (set d. 21-05-2015)

Artiklerne: ’Myten om de digitale indfødte’, ’Digitale elever er knap så indfødte’, ’Sluk for strømmen’

Min egen artikel er ’Unge har mistet kontrollen over deres smarte telefoner’

Opgaver til ”Magasin du Nord” af Herman Bang

Beskriv med egne ord en feuilletonist og hans arbejde.

• En feuilletonist arbejde består hverken i at læse, studere eller tænke meget. Han må kun bestandig se meget. Skal se ting som andre ikke ser 

Hvilke egenskaber skal en feuilletonist være udstyret med?

• Kun en feuilleronist har lov til at tale.  Det åbenlyse, det hverdagslige og sandfærdigt.

Hvad er hans fornemste opgave?

• Ikke være bange for bagtalelse

Hvad er Herman Bang blevet beskyldt for, som avisskribent? Og hvorfor?

• Reklame
• Etos, det er ikke en reklame  (han synes skrivemåden er spændene, han skriver ikke tingende direkte)

Hvad er årsagen til Magasin du Nords succes? (forretningsgrundlag mv.)

• Talent og vilje
• Forretningside, de havde det første og det bedste, de havde butikker andre steder og de sørgede altid for at have det hurtigt og billigt. De fordeler arbejdet, 1 mand i Paris, nogle i Danmark.

Hvad er det, der skaber fascinationen hos Herman Bang af Magasin du Nord

• Størrelsen, organisation og en stor butik. Butikken har kæmpe udvalgt, du kan få alt. De har afdelinger med vare i stedet for bare en hylde. En organisme i sig selv, som en mindre købsstad. Fascinerede af varerne.

Hvordan bliver danskerne beskrevet i teksten?

• Danskerne har det hyggeligt
• Svens adel, de forstår luksus.

Hvordan er sætningsstrukturen i teksten? Hvad fortæller det om Herman Bangs skrivemåde?

• Herman Bang skriver meget indviklet, han skriver det ikke i små tydelige sætninger, men vil gerne have lange indviklet sætninger.
• Det springer meget rundt, han overdriver meget.
• Massere af sammenligninger + detaljerigdom
• Tankervirvar
• Talesprog 

Grundtvig: ”O kristelighed”

Spørgsmål til Grundtvig: ”O kristelighed” (1824)

1. Find oplysninger om Grundtvig og lav en kort præsentation af ham.

• Han hedder Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Bedre kendt som N.F.S. Grundtvig.
• Han er fra 1783 – 1872.
• Han er en af de personer, der har sat det mest omfattende præg på det moderne Danmarks udvikling.
• Han var præst, salmediger, pædagogisk forfatter, skolemand, filolog, politikker og samfundsdebattør.
• Han var med til at grundlægge højskolerne.
• Han var meget kristen i starten, men han begyndte at interessere sig mere og mere om biblens sandhed.

2. Gør rede for de formelle ting omkring digtet (den ydre komposition)
• Det er et digt.
• 13 strofer og 6 vers i hver strofe.
• Der er enderim, som fx bryst og kyst. (strofe 2. vers 5&6)
• Der er også parrim (AABB), hvor fx land og tand rimer og slaaer og vaar. (strofe 1, vers 1&2 og 3&4)

3. Karakterisér landet, som Grundvig beskriver i strofe 1-3
• Solen brænder.
• Bølgerne slår.

4. Hvem taler digteren til i digtet? (den indre komposition)
• Budskabet med teksten er at afklare forholdet mellem og være menneske og kristen, som fx dåben, alt det som lever i os som håb, et løfte, kærligheden, vi har del i et land og en troen.
• Digtet handler om forfatterens tanker, følelser til landet og han beskriver det ved hjælp af naturen.

5. Hvilke romantiske træk er der?
• Han beskriver naturen.
• Der er meget med religion.
• Han skriver til sidst i strofe 13 at, ”Mit land, siger Livet, er Himmel og Jord, Hvor kærlighed boer!” Det er meget romantisk, og man kan sige at han ser en sjæl i landet.
• Hans skriver om guder.  

6. Benytter digteren sig af billedsprog o.l.?
• Han bruger mange billedsprog.
• ”Rører vort Øie med Fingre som gud” Her både en metafor og en sammenligning. (Strofe 7, vers 3).

Georg Brandes

Gør kort rede for de vigtigste politiske og demografiske ændringer/ historiske begivenheder i det danske samfund i den sidste halvdel af 1800tallet.Hvad sker der med befolkningen?

• Alle hader tyskerne, dansker synes jøder viser deres rigdom.
• Industrialisering
• Urbanisering
• Grundlov bliver indført

Hvem var Georg Brandes? Og hvorfor har han så stor betydning for litteraturens udvikling?

• Litteraturkritiker
• Sætter problemer under debat.
• Han vil gerne være noget, han vil være digter men føler ikke selv han kan, han vil tro på gud men han kan ikke finde noget stører end fornuften og den fri tanke. Hans far er forretningsmand, 3 sønner af familien, de er ikke religiøse, blev mobbet i skolen fordi han er jøde men vil ikke stå til kende for sin religion.  Vender sig mod Danmark og holder sig til tyskerne. Folk tror han er forklædt socialist fordi han bliver set og siger religionen imod. 

Hvad var titlen på hans forelæsningsrække ved Københavns Universitet?

• Hovedstrømning i det 19. århundrede litteratur.
• Det handler om litteratur som romantikken.
• Han kan ikke lide national romantik

Hvilken rolle spiller Tietgen, industri og kapitalisme i perioden?

Tietgen:

• Tidens nye type industri magneten
• Nær ven med kongen, gider vigtige kontakter i udlandet.
• står bag udtrykket de forenede
• han siger det handler om at kunne fragte mennesker og varer rundt, hvor dampmaskiner kommer ind i billedet. 

Hvilke bagsider nævnes i forbindelse med periodens drift og kapitalisme?

• Arbejde er ved at være synligt, der bliver mere af det. Man skal kampe og står sammen om de nye kapilismer. 

Nævn markante navne på dansk og andre nordiske forfattere, der skrev litteratur under Det moderne gennembrud:

• Digter Holger Drachmann (1872)
•  J.P. Jacobsen skriver om Darwin og skriver selv nogle tekster.