Argumentation - begrebsafklaring

Begrebsafklaring.

Lav nedenstående begrebsafklaring på baggrund af den læste lektie – kap. 5 i Det sproglige i Dansk.

Hvad betyder ordet: Argumentation?

 kommunikation sker mellem en modtager og en

 Argumentation handler om at argumentere for en holdning, at overbevise nogen om noget.

Når man analyserer et argument, kan man inddele det i følgende hovedelementer:

• Påstand (P) – det, som man ønsker at overbevise nogen om. Eksempel: “Der bør ikke være undervisning efter kl. 15.00″.
• Belæg (B) – begrundelsen for at påstanden er sandsynlig. Eksempel: “fordi elevernes koncentration falder i løbet af dagen”.
• Hjemmel (H) – den bagvedliggende regel, der gør, at man kan godtage argumentet. Hjemmel er ofte ikke direkte tilstede.

Eksempel: “Det er ikke fornuftigt at afholde undervisning, hvis modtagerne ikke kan koncentrere sig”.

 Hvad er en påstand?

Giv et eksempel på en påstand?

Påstanden er kernen i argumentationen, det er her man prøver at få modtageren til at tilslutte afsenderens holdning. Det er også her, man kan komme med sin holdning, hvis man blot har sit belæg på plads. 

Påstand: Man må ikke sidde to på en scooter.

Belæg: Det står i færdselsloven.

Hjemmel: Den der ikke overholder færdselsloven, risikere at få en bøde.

Hvad er et postulat?

Påstand uden egentlige bagvedliggende beviser

Dette er det modsatte af en påstand, fordi her kan du ikke bevise din påstand.

 Hvad er et belæg?

Giv eksempler på belæg?

Belæg er det grundlag eller den viden som påstanden bygger på. Altså for at man skal kunne komme med sin påstand, er man nødt til at have belæg for den givne påstand. Belægget begrunder påstanden. Påstandens og belæggets rækkefølge er underordnet, dvs. det er lige meget, hvad der kommer først

Påstand: Man må ikke sidde to på en scooter.

Belæg: Det står i færdselsloven.

Hjemmel: Den der ikke overholder færdselsloven, risikere at få en bøde.

Hvad er et autoritetsargument?

Argumentet bygger på, at afsender henviser til andre som et belæg for, at påstanden er sand.

Man bruger en autoritet til at forstærke et argument. Det handler mere om hvem der siger det.

Hvornår bruges autoritetsargumenter og kan du give eksempler på autoritetsargumenter i din hverdag?

I praktisk kommunikation er det ikke blot argumentets logiske opbygning der afgør om argumentet vinder tilslutning. Det handler ikke kun om hvad man siger, og hvordan man siger det, men i meget høj grad om hvem der siger det. Argumenttyper kan du finde i argumentation i sms'er, journalistiske artikler, kronikker, daglig tale, reklamer etc..

 Hvad er et ordvalgsargument?

her udnyttes at ord har både en denotation og en konnotation. Man udnytter ordenes ladninger for at gavne ens sag. Fx hvis man er imod kriminalpræventivt arbejde kan man kalde det ’blødsødne pædagogers projekter’, ordene får her en negativ nedladende betydning. (virker som en del af ens argumentation, selvom det ikke er logisk eller faktuelt underbygget). Man kan argumentere helt uden påstand og belæg.

Hvornår bruges ordvalgsargumenter?

Ordvalgsargumenter i en tekst appellerer til vores følelser (patos) og nærmer sig i de værste tilfælde ren manipulation.

Hvad betyder denotation?

Denotation betyder grundbetydning. - positivt ord.

Denotation er så i stedet det ordet betyder i sig selv. Bil, kassen, auto, dytten betyder omtrent det samme. Vi beskriver et transportmiddel (bilen)

Hvad betyder konnotation?

Betyder modsætninger. - negativt ord.

Konnotation er ordets "værdi" udover hvad det betyder i sig selv. Bil, 'kassen', auto'et, dytten har eksempelvis forskellige konnotationer.

 Forklar følgende begreber:

Generalisering

Bruges ofte som en slags autoritetsargument. Belægget er, at når noget gælder i et tilfælde gælder det altid.

Generaliseringer bruges ofte om befolkningsgrupper (etniske grupper, subkulturer osv.). Er én indvandrer kriminel, er alle. Generaliseringerne holder ikke altid.

Gendrivelse

• at gendrive vil sige at argumentere imod
• ved at argumentere imod sit eget argument kan man vise modtageren, at man er nuanceret og godt ved, at der kan være relevante indvendinger imod hovedpåstanden
• virker tillidsskabende og dermed autoritetsopbyggende
• man svækker sin egen påstand for at få flere til at tilslutte sig den

Argumentmarkører

• småord, der markerer, at der er tale om et argument
• belægget vil ofte blive udstyret med fx derfor, fordi, altså og så

Manipulation:

En relation mellem afsender og modtager, hvor afsender forudsætter noget som modtager ikke kan tilslutte sig. Måden man udformer et argument på kan tvinge den faktiske modtager ind i en idealmodtagerrolle mod sin vilje. Der er tale om manipulation.

Eksempel på manipulation ved brug af falske forudsætninger: ”er du holdt op med at banke din kone?”, det forudsættes at modtageren ofte banker sin kone. Spørgsmålet kan kun besvares ved at træde ind i denne rolle mod sin egen vilje.

Forklar følgende med dine egne ord:

Logos	Logos handler om at overbevise publikum vha. en saglig og rationel argumentation. På den måde appellerer afsender til tilhørerens fornuft, intellekt og dermed personens evne til at indse rigtigheden af det givne synspunkt eller budskab. Denne appelform bygger på alle former for fakta, statistikker og tal, dvs. ting som kan måles, vejes og bevises. En stærk logos-appel kan ligeledes opnås ved at anvende et neutralt og objektivt sprog og en klar og saglig form for argumentation. Logos-appeller er ofte kendetegnede ved udtryk, der betoner den logiske sammenhæng i teksten: ”eftersom”, ”fordi”, ”derfor”, ”det vil sige”, ”på grund af” osv.  Svagheden ved at benytte sig af logos-appeller er, at en tale eller tekst let kan komme til at virke kedelig og tung, hvis den udelukkende bygger på facts og statistikker.
Pathos	Patos er den appelform, som henvender sig til tilhørerens følelser her og nu. Når afsenderen af en tekst benytter sig af patos, forsøger han altså at vække fx glæde, ophidselse, frygt, medlidenhed eller vrede hos modtageren for på den måde at overbevise hende om sit synspunkt. En stærk patosappel skabes ofte vha. et værdiladet ordvalg, et levende sprog, humor, ironi eller detaljerede beskrivelser, som taler til publikums følelser. Ofte virker det også godt at flette en personlig historie ind i sin tekst eller tale, fordi det konkrete og personlige taler mere til vores følelser end det abstrakte og generelle. Målet er at aktivere publikums fantasi og skabe levende og overbevisende billeder inde i deres hoveder.
Ethos	Etos som appelform handler om den overbevisning af publikum, som skabes i kraft af afsenderens troværdighed. Hvis tilhøreren har tillid til afsenderen, er hun mere tilbøjelig til at give ham ret i hans synspunkter og budskaber. Ethos er altså en appel til, at modtageren får tillid til afsenderen og afsenderens synspunkter. Afsenderen kan overordnet set opbygge sin troværdighed på tre måder: Ved at vise, at han er et vidende og intelligent menneske (det kaldte Aristoteles phronesis) Ved at vise, at han har en god moralsk karakter, dvs. at han er et godt menneske (areté) Ved at vise sin velvilje og komme sit publikum i møde i teksten eller talen (eunoia) Man kan også styrke sit etos ved at henvise til andre troværdige kilder, fx eksperter eller kendte mennesker. På den måde "låner” man af den andens troværdighed ved at vise, at man har de samme holdninger.