Etik: Peter Kemp

Etik: Peter Kemp

Hvorfor mener Peter Kemp, at vi har behov for en teknologi-etik?

Peter Kemp mener at vi har brug for en teknologi-etik, fordi at den teknologiske udvikling skaber nogle problemstillinger, som den traditionelle etik ikke kan løse. Den traditionelle etik er en nærhedsetik som er en etik der forudsætter nærhed i tid og sted mellem de implicerende mennesker. Etiske overvejelser overvejelser handler om hvordan vi skal behandle de mennesker, som tidsligt såvel som rumligt er inden for rækkevidde. Vi vil gerne komme i kontakt med dem skriftligt og mundtligt. Men den teknologiske udvikling giver os mulighed for at påvirke livet for andre mennesker, som lever på afstand af os i tid og rum (andre verdensdele og fremtidige generationer) 

Teknologi har følgende krav:

1. Kritisk sans for naturens sårbarhed over for tekniske indgreb.
2. Viden og da viden aldrig vil blive fuldkommen: indrømmelse af uvidenhed.
3. Indlemmelse af naturen som en selvstændig moralsk genstand.

Hvad er forskellen mellem en nærhedsetik og en afstandsetik?

Nærhedsteknikken bliver suppleret med afstandsteknikken der hvor virkeligheden kræver afstandsetiske overvejelser.

En udviklet afstandsetik må dog låne erfaringer fra det nære miljø, da vi ikke kan spørge de kommende generationer og det er i vores erfaringer begrundelser vi har etikken. 

Hvad siger Hans Jonas med sit kategoriske imperativ?

”du skal handle således, at din handlings virkninger ikke bliver en hindring for fuldt og ægte menneskeligt liv fremover”

Gør rede for Kemps begreb om ”det uerstattelige”.

Vi skal værne om det uerstattelige, som fx at det andet menneske. Dette lægger sig op til kants praktiske imperativ, hvor det hedder at vi altid skal behandle mennesket som et mål i sig selv. Men også værker, arkiver og sproglige egenarter er uerstattelige . de udgør vores kollektive hukommelse. 

I teksten ved det uerstattelige: Ved forståelsen af det uerstattelige tager vi fx tabet af et andet menneske som et uerstattelige fordi du kan ikke få det samme igen. Uerstatteligheden bliver her den øverste etiske norm også fx værker, arkiver og sproglige egenarter er uerstattelige. Fordi det udgør vores kollektive hukommelse. Faktisk er naturen også uerstattelig. Så vi siger at det uerstattelige er mennesket, menneskehedes kulturprodukter og naturen. 

Hvad kan vi ifølge Kemp bruge Aristoteles’ gyldne middelvej til i dag?

Vi afslutter introduktionen med Kemps teknologi-etik med at følgende to forhold:

• Det første har det uerstattelige sin egen status og det kan ikke indgå i en nytteberegning. Kemp står nærmere Kant end Bentham. Det uerstattelige henter sin egen moralske værdi, herved er et tab, det der gør det uerstatteligt mere fattigere.
• For det andet har Kemp ikke glemt Aristoteles etik. Uoverskueligheden i teknologien kan friste til at vælge en enten eller holdning. Vi skal bruge Aristodes rette midte, hvor vi hele tiden søger at finde det svære balancepunkt mellem ekstremerne. Aristoteles indså at indsigt, viden og dømmekraft er afgørende forudsætninger for at træffe de bedste valg og det er ikke anderledes, når vi taler om teknologi-etik.